Lejlighed i Åbyhøj

I Åbyhøj tager vi nu et af de første skridt i projektet Cirkulært Driftede Boliger med en etværelses lejlighed som pilotprojekt. Denne lejlighed bliver en vigtig brik i vores arbejde med at udvikle og styrke principperne for cirkulær drift.

Lejligheden giver os en unik mulighed for at afprøve en næsten total istandsættelse i lille skala. Gennem projektet får vi indblik i dialogen med beboerdemokrater, håndværkere og markedet, hvilket vil være afgørende for den videre proces.

Derudover vil lejligheden fungere som et fyrtårn for vores videre arbejde og danne rammen om vores første åbent hus-arrangement, hvor vi kan dele vores erfaringer og visioner.

Lige nu er lejligheden strippet for de bygningsdele, der skal bortskaffes, og arbejdet med opmåling og fastlæggelse af de fremtidige cirkulære materialer er sat i gang. Vi ser frem til at omsætte de første erfaringer til konkret viden, der kan styrke projektets videre rejse.