Hvordan omsætter man cirkulære principper til noget, der faktisk virker i praksis?
Det spørgsmål havde vi med os, da vi besøgte TrÆls i Horsens – en virksomhed, der kombinerer bæredygtighed, social ansvarlighed og cirkulær økonomi på en inspirerende måde. Hos TrÆls oplevede vi et sted, hvor gode idéer hurtigt bliver til konkrete produkter. Her tænkes kreativt og handlekraftigt – og altid med et blik for både funktion, kvalitet og pris. Deres tilgang til materialer og produktion matcher på mange måder de principper, vi arbejder med i vores projekt.
I vores arbejde med Cirkulært Driftede Boliger står vi netop over for opgaven med at omsætte ambitioner til løsninger i hverdagen. Derfor var besøget hos TrÆls ikke bare inspirerende, men det bekræftede os i, at der findes samarbejdspartnere, som deler vores tilgang og ser det samme potentiale i at tænke nyt.
Vi ser frem til at udforske mulighederne for at bringe vores erfaringer og deres tilgang sammen og lade idéerne få form i fremtidens boliger.
Læs mere om TrÆls på: www.traels.nu




