Vi har netop haft fornøjelsen af at byde organisationsbestyrelsen i AL2bolig velkommen til åbent hus, hvor vi præsenterede arbejdet med CDB og de konkrete erfaringer, vi har gjort os indtil nu.
Under besøget blev der sat god tid af til dialog og drøftelser, og bestyrelsen udviste et stort engagement. Der blev stillet mange relevante og nysgerrige spørgsmål til både materialevalg, genbrugsløsninger og de overordnede cirkulære principper, som projektet bygger på. Det gav anledning til en konstruktiv samtale om både muligheder, udfordringer og læringspunkter i arbejdet med en mere cirkulær drift af boliger.
Organisationsbestyrelsen gav udtryk for stor interesse for CDB og en tydelig nysgerrighed på, hvordan de cirkulære tiltag kan videreudvikles og skaleres. Besøget bekræftede opbakningen til projektet, og bestyrelsen ser frem til at følge de kommende projekter, hvor de cirkulære løsninger skal afprøves og udbredes i endnu større omfang.

