I dag deltog vi på Building Green 2025 i København, hvor vi havde fornøjelsen af at præsentere CDB. Projektet er et undervisningsmateriale målrettet ejendomsfunktionærer, der skal gøre cirkulær drift mere konkret og anvendelig i hverdagen.
Sessionen samlede omkring 90 tilhørere under overskriften “Små projekter – store potentialer”. Her fortalte vi om, hvordan projektet startede, hvor vi står i dag, og hvilke forventninger vi har til det kommende år. I den efterfølgende paneldebat var projektgruppen med på scenen, hvor de sammen besvarede spørgsmål fra et engageret publikum og satte gang i en spændende dialog om cirkulær drift.
Formålet med deltagelsen var at sprede budskabet om CDB, og Building Green viste sig at være den helt rette platform til netop det. Vi oplevede stor interesse for, hvordan cirkulære principper kan tænkes ind i drift og vedligehold, og hvordan erfaringerne fra vores pilotprojekt allerede er på vej til at påvirke driften af AL2bolig i en mere cirkulær retning.
Tak til Værdibyg for invitationen og til alle, der deltog i dialogen om, hvordan vi sammen kan udvikle mere cirkulære løsninger.




