I denne uge har vi inviteret medarbejdere og afdelingsbestyrelser hos AL2bolig indenfor i vores pilotlejlighed i Åbyhøj,
Det var tydeligt, at mange blev positivt overraskede over, hvordan lejligheden så ud. For når man hører om ”cirkulær istandsættelse”, tænker mange måske på genbrug i sin mest rå form. Men besøget viste, at resultatet kan være både elegant og nyt i udtrykket. Det gav anledning til mange gode snakke om, hvordan materialer kan få nyt liv, uden at man går på kompromis med æstetik og kvalitet.
Det var en fornøjelse at mærke nysgerrigheden og de mange refleksioner undervejs. Netop den dialog er afgørende, hvis vi skal gøre cirkulær drift til en naturlig del af hverdagen i den almene sektor.







